Koncert for Cello og Orgel / Klaver
På programmet er Bachs Gambesonate i G dur, Arvo Pärt Spiegel im Spiegel, samt Sonater af Vivaldi. Vi kombinerer med populære kortere stykker, som fx Bachs Air, årstidsrelevant musik, mm.
Siden Gunilla Odsbøl debuterede fra solistklassen juni 2012, har Gunilla assisteret i flere af landets orkestre, spillet skolekoncerter for børn, optrådt som solist og kammermusiker i diverse kirker og kulturhuse i Danmark og turneret som danser og cellist med Tolkienensemblet. Gunilla spiller fast i Idun trio med fløjtenist Gitte Nyholm og Pianist Berit Juul Rasmussen. I samspil med to institutioner lavede Gunilla et projekt som huskunstner i januar og februar 2014, støttet af statens kunstfond, samt en række børnehavekoncerter i Hobro i maj 1014 og et længerevarende samarbejde med Mariager skoles musiklærer i fra februar 2015, støttet af Børns møde med kunsten.
Sideløbende med musikstudierne har Gunilla været fastansat kirkesanger i Solbjerg kirke, undervist i cello, dans og pilates på musikskoler og aftenskoler, optrådt i Tivoli som solodanser med Tivolis promenadeorkester, samt ved festivaller i Danmark og Tyskland. Gunilla er fast etableret danser for det irske folk band Tradish.
Musikalsk aktivitet 2013-2015:
– assisterende cellist i Aalborg symfoniorkester
-cellist og danser på turne’ med Mariagerfjord rytmiske pigekor
– lejlighedsvis solist og kammermusiker ved Sankt Markus Kirke og Budolfi kirke (Aalborg domkirke), Øster Hassing kirke, Hammer kirke og Vodskov kirke.
-Optaget som danser og cellist ved Børns Møde Med Kunsten (bmmk.dk)
-Huskunstner via statens kunstråd
– Efteruddannet i hørelærepædagogik på Syddansk Musikkonservatorium
– Debutkoncert på Syddansk Musikkonservatorium Odense juni 2012, med prædebut i Solbjerg kirke på Frederiksberg samt Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg.
– Solokoncerter på Holbæk kunsthøjskole, Margrethekirken i Valby, Søllerød kirke, Virum kirke, Solbjerg kirke, Helsinge kulturhus, Gribskov bibliotek, Elværket i Frederikssund
-Assistentcellist i DR Symfoniorkestret og randers kammerorkester
-Skolekoncertmusiker med ensemblet ”klassisk på stribe” ansat og udvalgt af levende Musik i Skolen (www.lms.dk)